
Her kan I følge bestyrelsens nuværende arbejde, samt kommende arbejdsopgaver.
Skulle du have kommentar, ideer, spørgsmål eller andet, er du velkommen til at kontakte foreningen på falihos@falihos.dk
Samarbejdspartnere
Foreningen har pt. gang i mange spændende dialoger med mulige samarbejdspartnere. Det gælder både i forhold til museer, fagrelevante websider, og indenfor det didaktiske område. Særligt håber vi, at disse samarbejder kan skabe muligheder og fordele for vores medlemmer, og styrke foreningens fagpolitiske position. Vi holder jer naturligvis løbende opdateret.
Ny hjemmeside
Den nye hjemmeside gik i luften den 20. maj og er blevet rigtig godt modtaget.
Siden består af en åben del og en lukket del (kaldet medlemssiderne).
Vi arbejder løbende på at lægge flere ting på her. Har du forslag til yderligere indhold på medlemssiderne, er du velkommen med dine forslag til vores webmaster Rasmus.
Skriv til ham på Rasmus@falihos.dk
E-læringsmoduler med UNI-C
Tanja skal i maj måned deltage i en produktionsseminar, og inden 1. september have udarbejdet 3 E-læringsmoduler til historie, som UNI-C derefter har råderetten over.
Hverving af nye medlemmer
Dette arbejde sker både direkte og indirekte. For det første gennem synlighed af foreningen i medierne, f. eks ved interviews men også hjemmesiden her. For det andet arbejder vi på at kunne besøge seminarierne efter sommerferien, og gøre de lærerstuderende opmærksomme på vores eksistens.
Planlægning af dagskonference
Som et af de helt store initiativer planlægger vi at afholde en større dagskonference næste år. Dette arbejde kan følges her på sitet.
Uddannelsessamarbejde
For nogle år siden forsøgte man sig med et didaktisk samarbejde mellem gymnasierne og folkeskolerne, men det blev desværre ikke til noget. Det er noget vi vil arbejde for at gøre noget ved.
Tryk her for at læse mere om fordelene og hvordan du bliver medlem...
Pressemeddelelse
16 Februar 2012
WFP News Relase
01 Februar 2012
DR Skole stryger betalingen
24 Januar 2012
Gratis undervisningsforløb om industrikultur - få det her!
15 Januar 2012
