"Der skal arbejdes med demokrati i skolen"

Af: Esben Christensen FOLKESKOLEN.dk

Når en undersøgelse viser, at hver niende dansker ikke vil afvise en udemokratisk leder, er det en oplagt mulighed for at undervise i demokratihistorie, siger Tanja Andersen, hun er formand for foreningen af lærere i Historie & Samfundsfag.

Hver niende dansker er ikke umiddelbart afvisende overfor at have en stærk leder, der ikke "behøver bekymre sig om Folketing eller politiske valg".

Det viser en undersøgelse som Analyse Danmark har lavet på vegne af Ugebrevet A4.

Et andet resultat fra undersøgelsen er, at syv procent af de unge mellem 18 og 29 år ville overveje at flytte deres stemme fra et parti til et andet, hvis de fik "En mindre sum penge eller en anden gave".

For Tanja Andersen, der er formand for Falihos - Foreningen af lærere i Historie og Samfundsfag, kan undersøgelsen bruges i undervisningen.

"Man kan kigge på det historisk: Hvilke erfaringer har vi med demokratiet. Hvordan lykkedes det Hitler at komme til magten i 30'erne på demokratisk vis? Historie og samfundsfag er ekstremt vigtige i denne her henseende", siger Tanja Andersen.

Og undersøgelsen kan netop bruges til at forstå de udemokratiske tendenser.

"Eleverne bliver forargede over at tyskerne kunne give Hitler magten, de kalder tyskerne i 30'erne for dumme. Men med den her artikel i hånden kan jeg vise, at hver 9'ende dansker er villig til at tage skridtet i udemokratisk retning - uden vi har de samme sociale og økonomiske problemer, som de havde dengang. Undervisning i demokrati må aldrig handle om Christiansborg, det handler om mennesker", siger Tanja Andersen.

Undersøgelsen kan også bruges til at undervise i kildekritik - Tanja Andersen stiller spørgsmål ved, om spørgsmålene er formuleret helt neutralt.

Demokrati og marked

Hans Dorf er lektor i pædagogisk sociologi, ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Han fortæller, at alle ikke er demokratiske bare fordi, vi lever i demokrati.

"Det har været kendt i 50 år, at der trives autoritære tendenser i befolkningen, fortæller han.

Men han har ikke tidligere hørt om, at stemmerne på den måde kan flyttes af gaver eller penge. Han vurderer, at det kan have noget at gøre med markedsliggørelsen af demokratiet.

"Når demokrati bliver forstået i forhold til markedet, kan man ende med en forståelse, hvor en stemme kan være til salg, siger Hans Dorf.