Bestyrelsen søger nye medlemmer. Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag står overfor en milepæl, idet vi skal have valgt en hel ny bestyrelse til at fortsætte foreningens arbejde. Hidtil har det været sådan at der kun er udskiftet nogle få ved den årlige generalforsamling. Men i år har størstedelen af den nuværende bestyrelse valgt at stoppe af forskellige grunde.Derfor har vi brug for dig. Det laver vi nu: Bestyrelsesarbejdet er alsidigt og rummer mange muligheder for spændende involvering i de to fag. Vi mødes fire gange årligt i Fredericia (lørdage) samt til den årlige generalforsamling. Blandt hovedopgaverne for os kan nævnes: - Arbejdet med hjemmesiden (redigering, udvikling af nye tiltag/ideer m.m.) - Repræsentation i faglige og fagpolitiske udvalg - Redaktionsudvalg om indholdet i vores tidsskrift, herunder også om at skabe sammenhæng mellem bladet og hjemmesiden. - Skrive anmeldelser af nye materialer for vores to fag. - PR-arbejde i forhold til rekruttering og fastholdelse af medlemmer. Kontakt til skoler, seminarier og øvrige relevante institutioner. - Regnskab, budgetlægning samt opkrævning af kontingenter. - Kontakt til annoncører. - Skrive ansøgninger mhp at opnå økonomisk støtte (fx portostøtte, tipsmidler m.m.). - Almindelig medlemspleje i form af behandling af henvendelser, brugerundersøgelser, materialeudsendelser m.m. - Debattere fagenes udvikling i skolen, herunder evt. skrive presseindlæg.
Hvad søger vi personer til? Ved den årlige konstituering af den nye bestyrelse snakker vi altid åbent om fordeling af opgaver. Derfor vil vi heller ikke udelukke nogen arbejdsopgaver på forhånd. Der er dog nogle områder, som vi gerne ser flere bestyrelsesmedlemmer involveret i. Disse er: - Arbejdet med at videreudvikle hjemmesiden – meget gerne i forhold til at skabe nye ideer og virkeliggøre disse. (Der er ikke nødvendigvis brug for teknisk ekspertise). - PR-arbejdet generelt. - Fokus på implementeringen af de nye faghæfter. - Arbejdet i redaktionsudvalget med henblik på indholdet i Historie & Samfundsfag.
Dette site kører med e107. og er frigivet under GNU GPL licensen. (c) FALIHOS - 2008 FALIHOS Kasserer Torben Eilsøe Langesøvej 26 - Erritsø 7000 Fredericia. Tlf: 26162033 Fax: 26192033 {THEMEDISCLAIMER}