søndag 13 december 2009
 Referat af bestyrelsesmøde den 28/11-09
Bestyrelsen har afholdt møde lørdag d. 28. november 2009.

Mødet blev indledt en konstituering efter afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling. Alle i bestyrelsen beholder deres poster.
På denne generalforsamling blev det vedtaget, at lade redaktionen omkring foreningens tidsskrift indgå i bestyrelsen, således at foreningens bestyrelse udpeger et redaktionsudvalg, og at bestyrelses-møderne indeholder et redaktionsmøde.
Det kommende jubilæumsnummer blev det besluttet at udsende som nr. 1 i 2010, hvor foreningen kan markere sit 50 års jubilæum. Oprindeligt som Danmarks Historielærerforening, og senere med navne skift til det nuværende foreningsnavn. De kommende udgaver af tidsskriftet blev det drøftet at give en metodisk vinkel. Således at der kommer flere undervisningseksempler i de kommende numre af Historie og Samfundsfag.
Desuden blev budgettet for det kommende år lagt frem til bestyrelsen. For at kunne opnå et positivt økonomisk resultat for 2010, skal foreningens medlemstal ligge midt mellem 900 og 1000 med-lemmer.
Lige nu har foreningen 975 medlemmer, men samtidigt har kassereren lige udsendt girokort til betaling af kontingent for det kommende år, og dette resulterer både i at nogen fornyer deres kontingent og andre ønsker at opsige deres medlemskab.
Et andet væsentligt element for foreningens ansigt udadtil er hjemmesiden. Dennes udseende og indhold blev også drøftet. Både med henblik på en ændring af layout og justering i hjemmesidens indhold. Et punkt som drøftes videre på næste bestyrelsesmøde i januar.
Vores forening har også modtaget en henvendelse fra Danmarks Lærerforening om en ændret samarbejdsaftale mellem denne forening og de faglige foreninger, og herunder altså også Foreningens af lærere i historie og samfundsfag. Indhold og perspektiver ved en ny aftale blev drøftet på mødet.
Endelig blev næste års generalforsamling drøftet. Beretning, regnskab kommer på plads i løbet af januar, medens alle i bestyrelsen blev bedt om at ”gå ud” for at opsøge mulige kandidater til at indgå i bestyrelsen, da vi godt kunne bruge nogen flere hænder lige nu. 

Referat
Frode
6/12 2009  
Torben op søndag 13 december 2009 - 10:45:42
Læs/skriv kommentar: 1
 udskrifts venlig   Lav denne nyhed til pdf

Nyhedskategorier


Dette site kører med e107.
og er frigivet under GNU GPL licensen.
(c) FALIHOS - 2008 FALIHOS Kasserer Torben Eilsøe Langesøvej 26 - Erritsø 7000 Fredericia. Tlf: 26162033 Fax: 26192033
{THEMEDISCLAIMER}