Nye prøver og mere gruppeforberedelse

PRESSEMEDDELELSE

Nu indføres der forsøg med en fælles naturfaglig afgangsprøve og prøver i skriftlig tysk og fransk. Der bliver også mulighed for at forberede sig i grupper til prøverne i mundtlig og skriftlig dansk samt i fysik/kemi. Det er forligspartierne bag folkeskoleloven blevet enige om. Der kan være flere veje til at få et kemiforsøg til at lykkes. Et digt eller en novelle kan ofte tolkes på flere måder. Den læring, der kommer ud af at diskutere en problemstilling med andre, er værdifuld og skal nu udnyttes i forberedelsen til folkeskolens afgangsprøve.Ud over forsøg med prøver og gruppeforberedelse skal faglæreren igen deltage i bedømmelsen af eleverne ved de skriftlige prøver i fagene dansk og matematik. Undervisningsminister Bertel Haarder ser frem til at følge forsøgene og de nye tiltag. Han fremhæver, at der med forsøget med en fælles naturfaglig prøve bliver mulighed for at styrke sammenhængen og samarbejdet mellem fagene fysik/kemi, biologi og geografi.”Det har i flere år været et stort ønske, og med de nye prøver i fremmedsprogene tysk og fransk samt den øgede mulighed for gruppeforberedelse til prøverne, imødekommer vi udbredte ønsker fra folkeskolens parter og de faglige organisationer,” siger han. Flere af forslagene stammer fra Undervisningsministeriets arbejdsgruppe vedrørende alternative prøveformer.En oversigt over samtlige nye initiativer kan læses nedenfor.

Forsøg med en fælles naturfagsprøve

Det åbnes for forsøg med en fælles mundtlig/praktisk naturfaglig prøve ved afslutningen af 9. klasse. Følgende elementer indgår i forsøget:

• Den fælles naturfagsprøve omfatter fagene fysik/kemi, biologi og geografi og fokuserer på fællesfaglige elementer i de tre fag.
• Ved prøven medvirker relevante faglærere og en censor. Censor skal så vidt muligt have deltaget i mindst ét flerfagligt forløb.
• Prøven erstatter i forsøgsperioden den eksisterende mundtlige/praktiske prøve i fysik/kemi.
• I perioden skal der sammen med de skriftlige udtræksprøver i biologi og geografi tilbydes en skriftlig udtræksprøve i fysik/kemi, så alle fagene er skriftlige udtræksfag. Det sker for at sikre, at naturfagene tænkes på tværs samt for at sikre de enkelte fags færdigheder og kundskaber.
• Prøven bør bygge på undervisning efter de nye Fælles Mål i mindst to år. Det betyder, at forsøg med den fælles naturfaglige prøve kan påbegyndes i skoleåret 2010/11.
• De samlede forsøg afsluttes senest i skoleåret 2011/12, så eventuelle ændringer kan træde i kraft fra skoleåret 2012/13.

Det er op til de enkelte skoler/kommuner at tage initiativ til forsøgene og sammensætte et forsøgsdesign inden for de nævnte rammer. Ansøgninger om forsøg indsendes til Skolestyrelsen.

Gruppearbejdet i forbindelse med prøverne

Mundtlig dansk
Fra skoleåret 2009/10 kan elever i mindre grupper arbejde sammen om at lave en synopsis i prøveform B. Prøven er fortsat individuel. Skolestyrelsen udfærdiger de nærmere retningslinjer for samarbejdet.Skriftlig dansk
Fra skoleåret 2009/10 bliver en samtalerunde valgfri forberedelsesform for prøven i dansk, skriftlig fremstilling. Runden varer 30 minutter. Derefter er der tre timer til at besvare opgaven. Besvarelsen foregår individuelt. Skolestyrelsen udfærdiger de nærmere retningslinjer for runden.Fysik/kemi
Fra skoleåret 2009/10 bliver der mulighed for gruppeforberedelse til prøven i fysik/kemi. Det sker som supplement til den nuværende prøve i fagene, hvor der ikke indgår forberedelsestid.Skolens leder træffer ved skoleårets begyndelse beslutning om valg af prøveform A eller B. Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Prøveform A består af den gældende prøve i fysik/kemi, mens prøveform B består af en forberedelsesperiode og en individuel eksamination. I prøveform B afgør eleven selv forud for prøven, om han/hun vil forberede sig alene eller sammen med andre elever. Uanset valget, er forberedelsestiden den samme og bedømmelsen foretages ud fra samme kriterier.

Forsøg med større opgaver som grundlag for eksaminationen

Fra skoleåret 2009/10 kan et projekt, en større opgave eller lignende som forsøg indgå som en del af grundlaget for eksaminationen i et af udtræksfagene i den humanistiske fagblok, der har en mundtlig prøve. Projektopgaven i 9. klasse kan ikke gøre det ud for denne opgave. Følgende elementer indgår i forsøget:

• Der kan udarbejdes en opgave eller lignende til brug for eksaminationen i et af de mundtlige prøvefag historie, kristendomskundskab, samfundsfag eller tysk og fransk.
• Der stilles ikke formkrav til det produkt, opgaven skal munde ud i. Den kan for eksempel bestå af en rapport, en planche, et billede, et digt eller en udstilling. Eleverne kan lave den enkeltvis eller i grupper.
• Opgaven danner udgangspunkt for eksaminationen på den måde, at spørgsmål kan bygge på opgavens behandling af de spørgsmål og emner, der generelt kan være genstand for eksamination i det pågældende fag.
• Eleven sender forud for prøven en disposition til censor. Dispositionen og det færdige produkt må medbringes til prøven. Ingen af delene indgår i bedømmelsen.
• Eksaminationen tilrettelægges sådan, at eleven ud over opgaven også prøves i et lodtrukket spørgsmål.
• I evalueringen bør der sættes særlig fokus på de bogligt svage elevers udbytte af arbejdet med opgaven.

Ansøgninger om forsøg indsendes til Skolestyrelsen som sikrer, at forsøget følges af statsligt beskikkede censorer. Flere it-baserede prøver
Der iværksættes et indledende udviklingsarbejde i opgavekommissionerne for dansk, matematik, engelsk, tysk og fransk for at afklare, i hvilket omfang prøverne eller dele af prøverne med fordel kan digitaliseres.Frivillige prøver i de nye tilbudsfag i 10. klasse
Der igangsættes et udviklingsarbejde for at afklare, om de nye tilbudsfag i 10. klasse skal være frivillige prøvefag på linje med de øvrige prøvefag i 10. klasse. Der udarbejdes et koncept for prøver i disse fag, og der ses nærmere på fagenes muligheder, begrænsninger og relevans i prøvesammenhæng.Mundtlig udtræksprøve i matematik
Der igangsættes et forsøgs- og udviklingsarbejde for at afklare form og indhold for en eventuel mundtlig prøve i matematik. Det forudsættes, at den bundne, skriftlige prøve i matematik bibeholdes, og at det samlede antal prøver for den enkelte elev ikke forøges.En mundtlig prøve i matematik placeres i puljen af naturfaglige fag til udtræk, så den enkelte elev aflægger en skriftlig prøve i matematik og derudover kan udtrækkes til en mundtlig prøve i matematik eller en skriftlig prøve i biologi eller geografi. Der arbejdes for, at en eventuel mundtlig udtræksprøve i matematik i givet fald kan træde i kraft fra skoleåret 2010/11.Skriftlig udtræksprøve i tysk/fransk
Der indføres skriftlige udtræksprøver i tysk og fransk. Prøverne placeres sammen med de nuværende mundtlige prøver i tysk og fransk i puljen af humanistiske fag til udtræk. Den enkelte elev kan således udtrækkes til en mundtlig eller en skriftlig prøve i tysk eller fransk. Forslaget indebærer ikke, at antallet af prøver for den enkelte elev ændres.De skriftlige udtræksprøver i tysk og fransk indføres fra skoleåret 2010/11. Ændring af censorordningen ved de skriftlige afgangsprøver
Censorordningen ændres, så de bundne skriftlige prøver fremover bedømmes af faglæreren og en ekstern censor.Gennemførelse af forslaget kræver ændring af folkeskoleloven. Der forventes fremsat lovforslag herom i indeværende folketingssamling med henblik på, at den ændrede censorordning kan træde i kraft fra skoleåret 2009/10. Tine Bak, Kontorchef, Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer (Skolestyrelsen), tlf: 3392 6183, tine.bak@skolestyrelsen.dk