tirsdag 07 oktober 2008
 Haarder: Kun dansktimer på skemaet

Bertel.jpg
Haarder: Kun dansktimer på skemaet

DR Nyheder.

Store skolebørn, der er dårlige til at læse, skal ikke have matematik og engelsk som resten af kammeraterne i klassen.
De skal i stedet følge et særligt "turbokursus" i dansk, indtil de er blevet gode nok til at læse. Det foreslår undervisningsminister Bertel Haarder ifølge Berlingske Tidende.

Sirene over hele landet

Ministeren søsætter initiativet, fordi de internationale PISA-undersøgelser fra OECD har påvist, at en stor gruppe især tosprogede elever forlader folkeskolen uden at kunne læse godt nok til at tage en uddannelse.
Lovændringen bliver et af regeringens første initiativer for folkeskolen i det nye folketingsår, og Haarders hensigt er "at trække i sirenen og få det til at lyde over skoler i hele landet".

Akut problem

- Det er fuldstændig uholdbart, at 17 procent af eleverne går ud af skolen uden tilstrækkelige læsefærdigheder til at tage en uddannelse. Det skal rettes op. Hvis vi ikke får gjort det, står vi med en giftig kombination af etnisk isolation og social udstødelse. Det er et akut problem, og det kan ikke løses med lidt specialundervisning efter skoletid. Vi vil sige til skolerne, at her er et problem, der er så alvorligt, at de må gøre, hvad som helst for at løse det, siger Bertel Haarder til Berlingske Tidende.
"Turbodansk" skal være en mulighed for eleverne fra sjette til niende klassetrin. Det kræver dog først en vurdering og indstilling af eleven fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.
Torben op tirsdag 07 oktober 2008 - 06:54:07
Læs/skriv kommentar: 0
 udskrifts venlig   Lav denne nyhed til pdf

Nyhedskategorier


Dette site kører med e107.
og er frigivet under GNU GPL licensen.
(c) FALIHOS - 2008 FALIHOS Kasserer Torben Eilsøe Langesøvej 26 - Erritsø 7000 Fredericia. Tlf: 26162033 Fax: 26192033
{THEMEDISCLAIMER}