| |
tirsdag 25 marts 2008  Eksempler på prøvespørgsmål
Hvis du er medlem kan du gå til Materialer/Uv ideer eller Artikler m.v. Her finder du flere eksempler. Bl.a. kan du downloade prøveforlæggene som PDF-fil.
Har du selv lavet nogle prøvespørgsmål eller opgaver, er du meget velkommen til at sende dem til mig, så de kan komme med på siden til glæde for andre medlemmer. Du kan sende dem til torben@falihos.dk
Et eksempel på prøvespørgsmål til samfundsfag, som medlemmer har adgang til, gengives her:
Af Leon Dalgas Jensen, CVU Storkøbenhavn
Et tænkt eksempel på en prøve i samfundsfag, 9. klasse. Ikke officielt fra ministeriet men hjemmestrikket ud fra vejledningen. Eksemplet er ikke færdigbearbejdet (ordforklaringer, forkortning af bilag osv. mangler). Bilagene er mere omfattende, end man må forvente at prøven rummer, men til gengæld vil eleverne ved prøven også skulle bruge tid på at læse og fravælge de andre prøveoplæg.
De politiske partier i krise?
1. Læs bilag A og sammenfat kort de forklaringer på, at nogle melder sig ind i et politisk parti, som fremføres i teksten.
2. Sammenlign bilag A og bilag B og beskriv kort udviklingen i medlemstallet for de politiske partier.
3. Giv nogle bud på hvilken rolle de politiske partier spiller i vores politiske system i dag. Diskuter om udviklingen i partiernes medlemstal er et demokratisk problem. Brug bilagene.
4. Synes du, at det er vigtigt, at unge melder sig ind i de politiske partier? Begrund dit synspunkt.
5. De politiske partier er interesseret i at få unge medlemmer. Hvad mener du, de politiske partier kan gøre for at få unge til at interessere sig for politik og melde sig ind i et politisk parti?
Bilag:
Flere vil være politisk aktive
Information 31 marts 2005, side 6
Danskerne har fået smag for politik. Samtlige partier melder om stigning i medlemstal
Af Tina Splidsboel
Partibøger
I øjeblikket bugner partiernes postkasser med indmeldelses-blanketter. Tendensen er større en normalt efter et folketingsvalg, men der er også flere faktorer, der er afgørende for, at folk har fået smag for politik.
Der skal ligesom være en anledning, før folk melder sig ind. Når det går godt, så føler folk ikke noget behov for at gøre noget. Vi oplevede for eksempel en kæmpe medlemsfremgang i 1993 da Schlüter-regeringen gik af og Nyrup kom til. Da følte folk, at de måtte gøre noget, siger Venstres partisekretær Jens Skipper Rasmussen.
Han forklarer, at folk melder sig ind nu, blandt andet fordi der i forbindelse med strukturreformen sker kommunesammenlægninger, hvor folk gerne vil have indflydelse på, hvem der bliver borgmester i deres kommune. Venstre har ikke nyere medlemstal end 2003, men de melder om, at det i øjeblikket vælter det ind med medlemmer«.
Karina Pedersen, adjunkt ved institut for statskundskab på Københavns Universitet, der forsker i politiske partier, bekræfter Skipper Rasmussens forklaringer på den massive politiske interesse.
Hun understreger, at der er en generel tendens til, at flere melder sig ind i et parti i tiden omkring et folketingsvalg.
Men der er flere faktorer, der spiller ind.
»Et folketingsvalg virker som en rekrutteringskampagne, dels fordi der er meget mere opmærksomhed omkring politik. Men folk bliver også engagerede fordi de synes 'nu er det for galt - vi må gøre noget', for eksempel, når der sker et regeringsskifte eller et parti som DF går frem,« siger Karina Pedersen.
Hun forklarer, at der selvfølgelig er en medløber effekt, når et parti som de radikale får et prædikat som værende »de smartes parti«, men at folk naturligvis også melder sig ind, fordi de gerne vil have en reel politisk indflydelse.
4.000 nye i S siden valg
Socialdemokraterne, som i dag tæller 52.400 medlemmer, har oplevet den største medlemsfremgang i nyere tid. Partiet har fået 4.000 medlemmer siden valget blev udskrevet 18. januar. På et valgår får Socialdemokraterne normalt 5.-6.000 nye indmeldelser og på andre år, melder godt 3.000 sig ind, mens samme antal glemmer at betale årskontingent - partiet får meget få deciderede udmeldelser. De har spurgt deres nye medlemmer om hvorfor de har meldt sig ind.
»Den store politiske interesse kommer af det nyligt afholdt folketingsvalg, det interne formandsopgør og kommunesammenlægningerne,« siger partisekretær hos Socialdemokraterne, Jens Christiansen.
»Den store udfordring ligger i at gøre de politiske partier attraktive så folk gider at lave et aktivt stykke arbejde. Folk melder sig ind på grund af den politiske interesse og ikke for at lave organisatorisk stykke arbejde.«
Årtiers nedgang vendt
Antallet af medlemmer har tilsyneladende stabiliseret sig, efter flere årtiers dalende interesse for medlemskab af alle partier.
»Så er der stadig et lille håb om, at folkestyret står til at redde,« siger han med et smil i stemmen.
Også Enhedslisten har øget deres medlemstal markant. I 2004 havde partiet 2.524 medlemmer og i dag er der 3.184 registrerede, mens cirka 1.000 nye har meldt sig til, men mangler stadig at betale som kontingent, og tæller derfor ikke som medlemmer endnu.
FAKTA
Antal medlemmer af partier
De seneste tilgængelige medlemstal for de enkelte partier:
. Enhedslisten 3.184 (år 2005)
. Dansk Folkeparti 6.613 (år 2004)
. Socialistisk Folkeparti F 8.213 (år 2005)
. Det Radikale Venstre 10.293 (år 2005)
. Det Konservative Folkeparti 19.901 (år 2004)
. Socialdemokraterne 52.400 (år 2005)
. Venstre 72.850 (år 2003)
Det koster mellem 30 og 1.200 kroner årligt at være medlem af et parti. Prisen kan variere alt efter parti og lønindkomst.
Bilag B | De politiske partiers medlemstal for hvert af årene 1960, 1970, 1980, 1990 og 2000 | | (antal medlemmer i tusinder) | | | | | | | | | | 1960 | 1970 | 1980 | 1990 | 2000 | | | | | | | | | Socialdemokratiet | 259 | 178 | 101 | 77 | 58 | | Det radikale Venstre | 35 | 26 | 10 | 7 | 6 | | Det konservative Folkeparti | 109 | 129 | 45 | 37 | 22 | | Centrum-Demokraterne | . | . | 2 | 2 | 1 | | Socialistisk Folkeparti | 3 | 4 | 5 | 8 | 6 | | Dansk Folkeparti | . | . | . | . | 6 | | Kristeligt Folkeparti | . | 10 | 10 | 9 | 6 | | Venstre | 193 | 136 | 95 | 75 | 79 | | Enhedslisten | . | . | . | . | 2 | | | | | | | | | I alt | 599 | 483 | 268 | 215 | 186 |
Bilag C
Uddrag fra:
Debat: Kommentar: Partiernes krise,
Information 17 februar 2004, side 11,
Af TIM KNUDSEN professor ved Institut for Statskundskab KU
Partiernes medlemstal er reduceret voldsomt det sidste halve århundrede. Men mange politologer bagatelliserer dette fald. De mener, at frafaldet mest består af passive partimedlemmer. Tilbage står - ifølge denne opfattelse - en lige så stor kerne af aktive medlemmer som tidligere. Faldet påvirker derfor ikke bredden eller dybden i den politiske debat og i udvikling i partierne
Vi ved ikke, hvor intenst medlemmerne i fortiden deltog i partilivet. Vi mangler systematiske undersøgelser.
Partiorganisationerne vækkes nu kun af dvale ved valg. Den konservative Torben Rechendorff udtalte i 1987:
»Alt det væsentlige foregår i toppen, og bunden er ligegyldig undtagen i valgkampssituation ... toppen ved ikke rigtig, hvad den skal bruge bunden til.«
Bilag D
De fik for travlt til partipolitik,
Berlingske Tidende 22 januar 2004
Af Philip Egea Flores
I august 1999 var Katrine Røhder og Per Odvig i Berlingske Tidende. De var netop gået ind i politik hos henholdsvis SF's ungdom og Konservativ Ungdom, og deres mission var klar: De ville gøre en forskel. Men hvad blev der egentlig af dem?
I en tid hvor partiernes medlemstal var støt nedadgående og ungdommen ikke interesserede sig for andet end piercinger, MTV og Playstation var Katrine Røhder og Per Odvig to unge lys i mørket.
De havde meldt sig ind i politiske partier, der harmonerede nogenlunde med deres visioner for en lovende fremtid.
»Igennem partipolitik får du muligheden for at gå ind og ændre nogle ting i din dagligdag. Den mulighed får du jo ikke ved at spille badminton,« sagde den dengang 19-årige Katrine Røhder.
De to håbefulde forbilleder var enige om, at et demokratisk samfund er afhængig af, at befolkningen engagerer sig politisk.
Berlingskes Bagside besluttede sig for at opsøge de unge drømmere for at høre, hvordan det siden hen er gået dem og deres politiske karriere.
Hej Katrine. Hvordan går det med dig og SF?
»Jamen, jeg har faktisk lige meldt mig ud.«
Hvorfor det?
»Jeg føler ikke rigtig, jeg har tid, og når man er medlem af et politisk parti, så bliver det meget ofte sådan enten eller. Man kan ikke bare lige lave lidt, når det lige passer. Det er kun sjovt, hvis man er med hele vejen.«
Har du så helt droppet ambitionerne om at gøre en forskel?
»Nej. Det er da ikke sådan, at jeg har opgivet det. Jeg tror bare, at det må blive på en anden måde. Måske gennem min uddannelse (Katrine læser til psykolog red.).«
Var det partiet, der var noget galt med ?
»Nej. Jeg kan stadig stå inde for SF's holdninger som sådan, og det var nemt at få indflydelse, hvis man gad at gøre en indsats. Men det var nærmest en fuldtids beskæftigelse, hvis man rigtig ville være med.
Er det nederlag for dig, at du ikke fik gjort en forskel?
»Nej. Jeg har det egentlig ok med det. Altså...jeg ved ikke. Jeg vil stadig opfordre folk til at engagere sig. Det er skidesjovt, så længe det varer. Det er bare det med tiden,« siger den i dag 24-årige Katrine Røhder.
Per Odvig, der var 18 år gammel, da artiklen blev skrevet, havde dengang drømme om forretningsudvalg, posten som landsformand i KU og på sigt at leve af at være politiker.
Hej Per. Må man spørge hvordan det går med den politiske karriere?
»Jamen jeg er stadig medlem af Konservativ Ungdom. Jeg er bare ikke aktiv længere.«
Hvorfor ikke?
»Blandt andet fordi, at jeg har været længere tid i Irland for at læse filosofi.«
Men hvad med det med at gøre en forskel?
»Det håber jeg da allerede, at jeg har gjort. Som aktiv i KU fik jeg mange andre unge engageret i politik, og det var jo hele ideen. Faktisk betyder det ikke så meget for mig, om folk har den ene eller anden holdning. Det vigtigste er, at de engagerer sig.«
Så du har ikke flere ambitioner på det område?
»Joeh...det har jeg da. Jeg vil gerne arbejde videre med det idealistiske arbejde i KU, når jeg føler, at jeg har mere tid.«
Hvad med en karriere hos »de voksne« Konservative?
»Jo men...det ville kræve meget, og jeg er langt fra tilfreds med den måde, det fungerer i folkepartiet. Jeg ved godt, at det er en helt anden verden på Christiansborg, men jeg synes ind imellem, de ligger meget langt fra de oprindelige og smukke tanker bag konservatismen.
Men betyder det, at du har opgivet projektet?
»Nej. Faktisk er det jo bare et incitament til virkelig at gøre en forskel, men det bliver senere, når jeg har mere tid.«
Så du er stadig på sporet?
»Ja. Det er jeg da,« siger den i dag 23-årige næsten færdiguddannede filosof.Â
Bilag E
Uddrag fra: Debat: Styrk folkestyret,
Jyllands-Posten 17 juni 2003
Af Niels Eilif Hansen, formand for Venstre i Århus 1. kreds, Tokkerbakken 42, Risskov
Det er som medlem af et politisk parti, at man får indflydelse på, hvem partierne opstiller, når der skal vælges medlemmer til byråd, amtsråd, Folketing og EU-parlament.
Det er også som medlem af et politisk parti, at man får indflydelse på udformningen af de politiske programmer, som politikerne vælges til at søge gennemført.
De fleste vælgeres indsats indskrænker sig desværre til et kryds på valgdagen eller måske ikke til mere end en plads på sofaen - og så i øvrigt til at udråbe sin kritik fra sidelinien.
Det er næsten ikke til at forstå, at så mange vil overlade så megen indflydelse til så få!
Det tør jeg ikke, og derfor er jeg medlem af et politisk parti.
Vi skal være medlem af et politisk parti for at få indflydelse på, hvem der skal arbejde for vore synspunkter. Et levende folkestyre forudsætter, at vi kan vælge mellem flere partier med jordforbindelse.
Denne jordforbindelse eller forståelse for det virkelige liv opnås gennem diskussioner mellem medlemmerne i de lokale partiforeninger og med partiernes folkevalgte repræsentanter, som gennem diskussionen bliver rustet til at repræsentere vælgerne.
Hvordan skal kritik og gode råd blive hørt, hvis den kun bliver fremsat over for fjernsynsskærmen?
Styrke og indflydelse
Kun som medlem af et parti får vi indflydelse. En forening med mange medlemmer er en stærk forening, og en stærk forening giver stor politisk indflydelse.
Det gælder altså om at melde sig ind i et politisk parti - det mindst værste.
Det er en udbredt misforståelse, at forudsætningen for et medlemskab er enighed i alt. Det er vist ikke muligt.
At være medlem af et politisk parti er at være med i et fællesskab og være sammen om fælles grundholdninger med mulighed for at få indflydelse på samfundsudviklingen.
Vi er fortsat mange, der synes, at Venstre er det bedste parti. Men betegnelsen mindst værst er såmænd grundlag nok for at blive medlem.
Og det koster kun en brøkdel af et fagforeningskontingent.
Styrk demokratiet og det levende folkestyre. Meld dig ind i et politisk parti og søg indflydelse. Det er næsten ikke til at forstå, at så mange vil overlade så megen indflydelse til så få!
Torben op tirsdag 25 marts 2008 - 16:46:13 Læs/skriv kommentar: 0  
|
|
| |
