- Der er heldigvis lidt fremgang alle steder, men der er stor plads til forbedring. Sådan lyder reaktionen fra undervisningsminister Bertel Haarder på Pisa-undersøgelsen, som er blevet fremlagt i dag. De danske elever er gået fra en 26. plads til en 18. plads i naturfag. Til gengæld er de ikke blevet meget bedre til at læse og regne. Ingen af de politikere, Radioavisen har talt med i dag, vil bruge undersøgelsen til at sætte nye uddannelsestiltag i søen.
Det skal nok komme
Bertel Haarder tror, at resultaterne nok skal komme. Når bare de ændringer der blev vedtaget ved folkeskoleforliget sidste år, får tid til at virke. - Jeg har svært ved at bruge Pisa, når jeg ikke ved, hvad de måler, siger de radikales uddannelsesordfører Marianne Jelved. Testen bruger hemmelige spørgsmål og det gør den svær at gennemskue. Socialdemokraternes uddannelsesordfører Chirstine Antorini mener, at Pisa sagtens kan bruges, undersøgelsen skal bare ikke stå alene, for den måler kun på de 15-16 årige Kræver placering i Top 10
Charlotte Rønhof, der er forskningspolitisk chef i Dansk Industri, er ikke tilfreds med resultatet. Hun mener, at ambitionen for Danmark er placeret i top 10-listen.-Der er grund til bekymring når vi ikke rykker på point både inden for læsning og matematik. Børnene er simpelthen ikke blevet bedre til at læse og regne. Vi kan ikke være bekendt, at så mange børn ikke får lært at læse i folkeskolen, siger Charlotte Rønhof til TV-AVISEN. PISA sammenligner hvad skoleeleverne kan i 57 forskellige lande i hele verden. I alt 4.500 danske skoleelever har deltaget i den nye PISA-undersøgelse.
Dette site kører med e107. og er frigivet under GNU GPL licensen. (c) FALIHOS - 2008 FALIHOS Kasserer Torben Eilsøe Langesøvej 26 - Erritsø 7000 Fredericia. Tlf: 26162033 Fax: 26192033 {THEMEDISCLAIMER}